Få inspiration til mere ro i kroppen

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få faglig inspiration til at slippe gamle mønstre og skabe mere ro i hverdagen.

Jeg skriver kun, når jeg har noget vigtigt på hjerte.

Spændende nyhed
Kursus i Chiron og EFT-tapping
Vi kombinerer astrologi og
følelsesforløsende terapi

Ring mig op

Navn
Phone
Tak for din henvendelse. Jeg ringer dig op snarest muligt. Går det ikke hurtigt nok, kan du altid ringe til mig på tlf. 4270 2370. Venlig hilsen Anna Mette
Hov, der var noget, der gik galt. Prøv gerne igen.

Fra smerte til styrke
forstå dit Chiron-sår og
skab forandring med
EFT-Tapping

Fra smerte til styrke – forstå dit Chiron-sår og skab forandring med EFT-Tapping

Et 4-dages kursus i Chiron, astrologi og EFT-Tapping for dig, der ønsker en dybere forståelse af følelsesmæssige mønstre, healing og personlig udvikling.

I ethvert fødselshoroskop ligger asteroiden Chiron, også kaldet den sårende healer. Chirons placering i horoskopet viser, hvor hver enkelt af os har en dyb smerte, et sår som vi hver især har valgt at arbejde med i livet for at udvikle os på sjæls plan. Chirons placering viser også, hvor vi har rigtig meget kærlighed og visdom at dele ud af og hvor vi kan blive en healer både for os selv og for andre.

I juli kan du tage med på et spændende nyt kursus, med traumeterapeut Anna Mette Strøm Dahl og astrolog Tine Elisabeth Larsen. Kurset tilbyder dig en rejse ind i astrologien, i at forstå dit Chiron-sår, du får viden om det indre barn, værktøjer til at heale såret bl.a. ved at gå på opdagelse i fødselshoroskopet og ved at anvende EFT-tapping, som både en transformation og forløsning af såret.

Måske oplever du, at der er noget, der bliver ved med at gentage sig? Mønstre, reaktioner eller følelser, som du har forsøgt at forstå – men som alligevel bliver ved med at dukke op.

I astrologien kan gentagne mønstre, følelser og smerte beskrives gennem Chiron – det sted i os, hvor vi bærer et sår. Ikke som noget, der skal fikses. Men som noget, der kalder på opmærksomhed, forståelse og udvikling.

Udfordringen er bare: Forståelse alene skaber sjældent forandring.
Du kan vide præcis, hvorfor du reagerer, som du gør – og alligevel mærke, at det sidder fast i kroppen, som noget der ikke vil slippe.

Det er her, dette kursus adskiller sig

Chiron handler ikke kun om vores sår – men også om den styrke og visdom, der kan opstå, når vi tør møde det, vi bærer på.
På kurset kobler vi astrologiens indsigt med en konkret metode, du selv kan bruge.

Du får en forståelse af:

  • hvordan dit Chiron-sår viser sig i dit liv
  • hvorfor bestemte mønstre og reaktioner gentager sig
  • hvad Chirons placering i dit fødselshoroskop forsøger at fortælle dig
  • hvordan du kan vende såret til en styrke

Samtidig lærer du Emotional Freedom Technique (EFT-Tapping) – en enkel og effektiv metode, hvor du arbejder med kroppens energisystem og de følelser, der er knyttet til dine oplevelser. Her handler det ikke kun om at forstå. Men om at forløse.

Chiron – den sårede healer

Chiron-såret kan komme fra tidligere liv, fostertilstanden, barndommen eller senere i livet og kan handle om afvisning, fornægtelse, forladthed, følelser af ikke at være god nok, følelser af ikke at høre til, svigt, føle sig forkert og usikker.

På kurset går vi i dybden med Chiron:

  • mytologien og historien bag Chiron
  • aspekter af såret og visdommen
  • healingprocessen
  • Chiron i tegn og huse
  • Chiron return

Det tidspunkt i livet, hvor Chiron vender tilbage til der, hvor den begyndte sin rejse. Chirons tilbagevenden til sit udgangspunkt i dit horoskop, sker i de år, hvor overgangsalderen sætter ind. Hvad er det Chiron har forsøgt at fortælle dig igennem dit liv og hvad er det du i de år har mulighed for at heale?
Der vil være gennemgang af Chiron i deltagernes horoskop og deltagernes egen healings rejse

Læs mere om Chiron

Vi arbejder med:

  • Hvad er det Chiron med sin placering i dit horoskop ønsker at vise dig?
  • Hvad er det for livsopgaver og lektioner din sjæl har valgt for at kunne udvikle sig mest?
  • Hvordan kan du forstå og leve med såret, heale det og gøre det til din styrke?
  • Hvornår viser dit sår sig for første gang i horoskopet?
  • Har Chiron-såret noget at gøre med dit sårede indre barn?
  • Hvordan kan du lytte og anerkende det indre barn?
  • Chirons overgang på den kollektive scene fra Vædderen til Tyren

EFT-Tapping og følelsesmæssig forløsning

På kurset arbejder vi i spændingsfeltet mellem forståelse og forandring.

Med afsæt i astrologien får du indsigt i dit personlige Chiron-sår – det sted, hvor du kan opleve gentagende mønstre, følelsesmæssige reaktioner eller indre blokeringer. Du får en forståelse af, hvordan dette sår kan komme til udtryk i dit liv, og hvad det kan forsøge at vise dig.

Samtidig går vi et skridt videre end forståelsen.

På kurset lærer du EFT-Tapping – en konkret og kropslig metode, hvor du arbejder med både tanker, følelser og kroppens energisystem. Du lærer selv at anvende EFT-Tapping som et redskab til at arbejde med følelsesmæssige reaktioner, gamle mønstre og indre uro.

I EFT-Tapping tapper vi let med fingrene på udvalgte punkter på kroppens meridianbaner. Disse baner kan forstås som kroppens energisystem, hvor hver meridian forbindes med bestemte følelsesmæssige temaer.

Når du kombinerer fokus på det, der fylder, med tapping på disse punkter, kan det være med til at berolige nervesystemet og mindske intensiteten af de følelser, der sidder fast. På den måde bliver det muligt ikke kun at forstå dine reaktioner – men også at begynde at forløse dem.

Du får samtidig en introduktion til baggrunden for EFT-Tapping og forståelse for, hvordan metoden bygger bro mellem følelser, kroppen og nervesystemet.

Derudover får du en introduktion til perspektiver fra METAsundhed, som kan give en forståelsesramme for sammenhængen mellem krop, følelser og de udfordringer, du møder i livet. Her ser vi blandt andet på, hvordan symptomer og spændinger kan hænge sammen med følelsesmæssige temaer og belastninger.

Kurset er for dig, der…

  • er astrolog og ønsker at arbejde dybere med Chiron i praksis
  • er nysgerrig på sammenhængen mellem følelser, kroppen og astrologi
  • interesserer dig for spirituel udvikling og følelsesmæssig healing
  • ønsker større forståelse for dit eget livstema og dine mønstre
  • er klar til at arbejde med det, der ligger bag dine følelsesmæssige reaktioner
  • ønsker konkrete redskaber til mere ro og følelsesmæssig forløsning
  • gerne vil lære EFT-Tapping som redskab til at arbejde med gamle mønstre
  • befinder dig et sted i livet, hvor noget kalder på forandring

Om kurset

  • Kurset veksler mellem oplæg, refleksion og praktiske øvelser, evt. video, så du ikke kun får indsigt – men også en oplevelse af, hvordan du selv kan arbejde med det du lærer
  • Undervejs vil underviserne bidrage med eksempler på hvordan vi har brugt og stadig bruger astrologien, indre barn healing og EFT-Tapping i vores hverdag
  • Kurset finder sted i skønne naturmæssige omgivelser og veksler mellem undervisning, meditationer, gruppearbejde, øvelser, energiøvelser, EFT-tapping, gåture, øvelser i naturen m.m.
  • Hver kursus dag bliver afrundet med at vi enten spiser sammen, laver fællesvandring i naturen, synger sammen eller afslutter med fælles meditation eller andet
  • En af dagene får du lækker vegetarisk aftensmad
  • Min. antal deltagere: Kurset bliver gennemført ved min. 4 deltagere

For at deltage på kurset skal du:

  • Kende dit fødselstidspunkt, dato, kl. sted.
  • Disse oplysninger, til dit horoskop, sendes til Tine Elisabeth Larsen 1 uge inden kursus start
  • Være indstillet på at ville dele ud af livsoplevelser
  • Være indstillet på at sidde ned
  • Være indstillet på, at noget af undervisningen foregår i det fri

Hvad er med i prisen?

  • 4 dage med undervisning i bl.a. Chiron, EFT-tapping, læring, meditationer, energiøvelser
  • Hæfte med Chiron i tegn og huse
  • Mappe med EFT-Tapping
  • Adgang til meditationer du kan høre når det passer dig
  • Kursus bevis på EFT-tapping
  • 1 x aftensmad
  • Aftenceremoni

Pris, betaling og tilmelding

Den samlede pris for kurset er 5.900 kr.
Beløbet deles mellem de to undervisere og skal derfor indbetales til to forskellige konti:

Betaling til Tine Elisabeth Larsen

3.100 kr. inkl. moms – Depositum: 1.600 kr.
Indbetaling til: Reg.nr. 7981 Konto: 0001110836

Betaling til Anna Mette Strøm Dahl

2.800 kr. (momsfritaget) – Depositum: 1.400 kr.
Indbetaling til: Reg.nr. 8117 Konto: 0001415837
Når depositummet er indbetalt, bedes du sende din e-mailadresse til mail@traumeterapeuten.dk, så fakturaen kan sendes til dig.

Din plads på kurset er reserveret, når:

  • tilmeldingsformularen er udfyldt. Tilmeldingsformularen findes nederst på Tines hjemmeside
  • depositum eller fuld betaling er modtaget på begge konti

Restbetaling betales senest 14 dage før kursusstart.

Kontakt Anna Mette Strøm Dahl

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du:

  • har spørgsmål til kursets indhold
  • ønsker at høre mere om EFT-Tapping
  • er i tvivl om kurset er det rette for dig

Du kan kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden, sende en mail eller ringe:

Mail: mail@traumeterapeuten.dk
Telefon: 42 70 23 70

Praktisk information

Kurset bliver afholdt over 4 dage:
Torsdag 23. juli kl. 12 – 18.00. Her spiser vi medbragt aftensmad sammen
Fredag 24. juli kl. 09.30 – 15.30
Lørdag 25. juli kl. 09.30 – 15.30
Søndag 26. juli kl. 09.30 – 15.30
(Fredag eller lørdag modtager du en skøn vegetarisk aftensmad, som vi spiser sammen)

Hvor finder kurset sted?
Midtballe 8th, Skelde,
6310 Broager. (Sønderjylland).

Der er 15 min i bil til Gråsten og det samme til Sønderborg.

Hvordan kommer jeg dertil?
Kommer du med tog, så tag toget til Gråsten. Min. 2 timer inden ankomst til Gråsten kan du bestille afhentning med Flextrafik. Det tager ca. 15 min fra Gråsten til Skelde. Eller bestille taxa fra Gråsten. Ca. pris. 300 kr.

Hvor kan jeg evt. overnatte?
Der er mange overnatningsmuligheder på Broagerland, da området huser den berømte Gendarmsti.
Der er også flere campingpladser tæt på.

Indkøbsmuligheder:
5 km. fra Skelde ligger Super Brugsen og Coop 365.

Afbud
Hvis du melder fra til uddannelsen, refunderes dit indbetalte beløb ikke, men du tilbydes en plads på næste ledige hold. Dog skal deltagelsen være sket inden et år fra uddannelsesdatoen, ellers vil det indbetalte beløb ikke længere kunne indgå i deltagelse i et nyt hold.
Melder du fra, vil der være et administrationsgebyr på 2 x 550 kr. Hvis vi melder fra, får du dit indbetalte beløb retur.

Hvem er underviserne?

Tine Elisabeth Larsen

I mit arbejde som astrolog ved jeg, hvor stor betydning Chiron kan have i vores liv. Alt efter hvor Chiron er placeret i horoskopet, influerer den på måden vi agerer på, hvordan vi møder andre mennesker, og hvordan vi indgår i relationer og livets forskellige sammenhænge.

Såret kan rumme stor smerte, men samtidig også mulighed for udvikling og vækst.

Jeg har i mange år arbejdet som Reiki-healer og Reiki-underviser samt arbejdet med indre barn-healing og astro-healing blandt andet via EFT-Tapping.

Undervejs på kurset deler jeg eksempler på, hvordan både astrologien og EFT-Tapping har været livsforandrende for mig.

Læs mere om Tine Elisabeth Larsen

Anna Mette Strøm Dahl

I mit arbejde som traumeterapeut møder jeg igen og igen mennesker, der kæmper med mønstre, som begrænser dem i deres liv. Mange har prøvet meget – både for deres mentale og fysiske trivsel – men oplever stadig, at uroen, stressen eller smerten vender tilbage.

Min erfaring er, at det sjældent handler om mangel på vilje. Ofte handler det om, at kroppen og nervesystemet stadig bærer på følelsesmæssige belastninger, som endnu ikke er blevet forløst.

Jeg arbejder derfor med følelsesforløsende traumeterapi, hvor fokus ikke kun er forståelse, men forandring, der kan mærkes i kroppen og i hverdagen. Min tilgang bygger både på min faglige baggrund som ergoterapeut med mangeårig erfaring fra psykiatrien og min specialisering inden for EFT-Tapping og traumearbejde.

Jeg har også selv gået vejen og mærket, hvor forløsende det kan være, når noget begynder at give slip – ikke kun mentalt, men dybt i kroppen. For mig har det betydet mere glæde, større mentalt overskud og en dybere ro.

Læs mere om Anna Mette Strøm Dahl

Scroll to Top