Gaslighting – når du begynder at tvivle på dig selv

Har du nogensinde tænkt: “Er det mig, der overreagerer?” eller “Husker jeg virkelig forkert?”

Hvis du gentagne gange bliver mødt med, at dine oplevelser, følelser eller minder bliver benægtet eller gjort forkerte, kan du langsomt begynde at tvivle på dig selv.

Det kan være tegn på gaslighting.

Gaslighting er en form for psykisk manipulation, hvor en person over tid får en anden til at tvivle på sin egen oplevelse, hukommelse, dømmekraft eller følelser.

Det kan være meget subtilt, og derfor kan det være svært at opdage, mens man står midt i relationen.

Hvad er gaslighting?

Gaslighting er ikke bare, at to mennesker husker en situation forskelligt eller er uenige.

Det handler om et gentaget mønster, hvor den ene persons oplevelse systematisk bliver afvist, fordrejet eller gjort forkert.

Det kan for eksempel lyde som:

• “Det har jeg aldrig sagt.”
• “Du husker forkert.”
• “Du er alt for følsom.”
• “Du overreagerer.”
• “Det er kun noget, du bilder dig ind.”
• “Det er dig, der har et problem.”
• “Du gør altid alting større, end det er.”

Når vi hører den slags igen og igen, kan vi begynde at tilpasse os. Vi holder måske igen med det, vi føler og tænker, fordi vi ikke længere stoler på, at vores egen oplevelse er rigtig.

Gaslighting kan langsomt påvirke vores selvværd og tillid til os selv.

Måske begynder du at spørge andre:

“Synes du også, jeg reagerer for voldsomt?”

Eller du gennemgår samtaler igen og igen i hovedet:

“Hvad var det egentlig, der skete?”

Du kan komme til at undskylde, selv når du egentlig føler dig såret. Du bliver måske mere forsigtig med, hvad du siger, eller forsøger hele tiden at undgå konflikter.

Over tid kan det skabe en følelse af:

“Jeg ved ikke længere, om jeg kan stole på mig selv.”

Når vi over længere tid befinder os i en relation, hvor vi føler os usikre på, hvad der er rigtigt og forkert, kan det være belastende for både krop og sind.

Vi kan begynde at være konstant på vagt.

Hvad bliver den næste reaktion?
Har jeg sagt noget forkert?
Bliver den anden vred?
Hvordan skal jeg formulere mig, så der ikke opstår konflikt?

Den konstante usikkerhed kan være stressende.

Kroppen og nervesystemet reagerer ikke kun på det, der sker her og nu. Når vi gennem længere tid oplever utryghed, uforudsigelighed eller følelsen af ikke at kunne stole på vores omgivelser, kan kroppen have svært ved at finde tilbage til ro.

Det kan blandt andet komme til udtryk som uro, anspændthed, søvnproblemer, tankemylder, træthed eller en følelse af hele tiden at skulle være beredt.

I en relation præget af psykisk manipulation kan vi komme til at bruge meget energi på at aflæse den anden.

Vi mærker måske efter:

Er det nu, jeg skal sige noget?
Er det nu, jeg skal tie stille?
Hvordan undgår jeg, at det eskalerer?

Det kan gøre, at vores opmærksomhed langsomt flyttes væk fra os selv og over på den anden.

Vi bliver gode til at mærke, hvordan den anden har det – men dårligere til at mærke, hvordan vi selv har det.

Det kan være en vigtig del af forandringen at vende opmærksomheden tilbage til sig selv.

Når vores følelser igen og igen bliver gjort forkerte, kan vi begynde at tro på det.

Vi kan tænke:

“Jeg er nok for følsom.”
“Jeg er nok besværlig.”
“Det er sikkert mig, der skaber problemerne.”

Men følelser er ikke forkerte, bare fordi et andet menneske ikke anerkender dem.

At være ked af det, vred, bange eller såret er en reaktion, der fortæller os noget. Det betyder ikke nødvendigvis, at vores fortolkning af en situation altid er korrekt – men vores oplevelse fortjener at blive taget alvorligt.

Gaslighting kan forekomme i parforhold, familier og andre nære relationer.

Det kan være svært at opdage, fordi det ofte udvikler sig gradvist.

Måske var der i begyndelsen bare små episoder, hvor du tænkte:

“Det var da mærkeligt.”

Efterhånden kan du opleve, at du oftere tvivler på dig selv, undgår bestemte emner eller ændrer din adfærd for at holde fred.

Det er ikke altid let at se mønstret, når man selv er en del af det.

Hvordan finder jeg tilbage til mig selv?

Hvis du kan genkende noget af dette, kan det være værd at begynde at undersøge din egen oplevelse.

Hvad mærker jeg?
Hvad tænker jeg?
Hvad har jeg brug for?
Hvor går mine grænser?
Hvordan har jeg det i denne relation?

Det handler ikke om straks at skulle træffe store beslutninger.

Det kan begynde meget mere stille:

At lægge mærke til kroppen.
At tage sine egne følelser alvorligt.
At øve sig i at sætte ord på sine behov.
At opdage, hvornår man tilsidesætter sig selv.

Når vi begynder at lytte til os selv igen, kan vi langsomt finde tilbage til det, vi mærker, har brug for og ved er rigtigt for os.

Du behøver ikke tvivle på dig selv for evigt

Hvis du gennem længere tid har været i en relation, hvor du er blevet gjort usikker på dig selv, kan det sætte sig både følelsesmæssigt og kropsligt.

Men det betyder ikke, at du har mistet evnen til at stole på dig selv.

Selvtillid og selvværd kan genopbygges.

Og nogle gange begynder forandringen med noget så enkelt som at stoppe op og spørge:

“Hvad mærker jeg egentlig lige nu?”

Det er et lille spørgsmål – men det kan være begyndelsen på at finde tilbage til sig selv.

Klar til at tage næste skridt?

Hvis du mærker, at noget af det, du har læst, genkender du fra dit eget liv, behøver du ikke stå alene med det.

Det kan være første skridt at begynde at lytte til dig selv igen – til dine følelser, dine behov og dine grænser. Forandring behøver ikke ske på én gang.

Jeg tilbyder traumeterapi med fokus på at skabe mere ro i kroppen, regulere nervesystemet og styrke kontakten til dig selv.